Optagelsesprøve til den civile flyvelederuddannelse
- og oplevelser heromkring



I foråret 1998 besluttede jeg mig for at søge ind på flyvelederuddannelsen ved Statens Luftfartsvæsen (SLV). Jeg ringede til dem og fik tilsendt et ansøgningsskema. De forlangte en studentereksamen, med engelsk og matematik på højt niveau. Samtidig skulle man være dansk statsborger og ikke have mere end +/- 3 på øjnene. Jeg udfyldte skemaet og sendte relevante bilag med.

Der gik ikke længe, før jeg modtog et brev fra dem - de havde nu modtaget en bunke ansøgninger og skulle bruge lidt tid på at udvælge personer til 1. optagelsesprøve, som skulle foregå i august 1998.

Derefter var der jo ikke andet for end at vente på endnu et brev fra SLV. Det kom endeligt ind ad brevsprækken medio juli 1998 - de ville gerne se mig til første optagelsesprøve i Vejle.

Prøven, som var skriftlig ved en computer, varede 3-4 timer. Opgaverne var lige noget for mig! Der var bl. a. talrækker, hvor du får givet en serie med tal og skal finde ud af, hvilket tal er det næste i rækken. Den samme slags var der med bogstaver, figurer og lignende. Der var også flyvelederorienterede prøver, hvor man efter en kort instruktion skulle prøve at give fly landingstilladelse i rigtig rækkefølge. Én af prøverne var i simultankapacitet; man havde en prik, man skulle holde øje med på skærmen. Når denne prik ramte en streg, skulle man trykke på 1-tallet. Det var jo ikke så svært.... Så delte skærmen sig i 2, og man havde 2 prikker, 2 streger og 2 taster at holde øje med. Sådan fortsatte det, indtil man havde 4 skærmbilleder i alt. Nu blev det spændende - og sidst men ikke mindst begyndte prikkerne at forsvinde ind i mellem, så man skulle huske både retning og fart på 4 prikker..... En smule forvirrende men ganske underholdende. Sidste afdeling af prøven var en "psykolog-test", hvor du skal svare på en masse spørgsmål, der minder om hinanden.


Billederne er fra folderen fra SLV

Da prøven var overstået, blev vi (2 piger, 2 fyre og mig) bedt om at vente ude på gangen. Vi blev kaldt ind en efter en. Den ene fyr og jeg gik glade derfra - klar til 2. prøve i marts 1999 - de 3 andre dumpede.

Anden optagelsesprøve (også kaldet E-test, Egnetheds-test) var en praktisk flyvelederorienteret prøve. Vi skulle have været 8 sammen, men en udeblev, så vi var kun 7 på "mit hold". Vi blev indlogeret på et hotel søndag aften. Prøven, som varede 3 dage, startede mandag morgen klokken 8.00 hos SLV i Kastrup lufthavn. Vi var fulde af forventning allesammen. Hele den første dag blev vi hjulpet igennem prøven, og vi blev ikke bedømt på nogen måde af de 3 observatører. Rent praktisk foregik det på denne måde: 2 af os blev placeret i en tårnsimulator. 1 startflyveleder og 1 landingsflyveleder. De resterende 5, var ude på "gulvet", hvor der i bordhøjde var en minikopi af lufthavnens baner. Vi havde noget tid forinden modtaget materiale omkring terminologien, vi skulle anvende til prøven. Bl. a. udtales three som tree og nine som niner. De 5 på gulvet blev hver udstyret med en walkie-talkie, et par små fly, en lang pind med en krog til at styre flyene, en blyant og en lille blok. Der var altså nok at holde styr på!! På en overhead kunne man holde øje med, hvornår éns fly var på vej samt deres kaldenavn. Fx. SK543 = Scandinavian five four tree. Samtidig skulle gulvfolkene (piloterne) holde øje med en monitor, hvor man kunne se, hvor tæt på landing/afgang flyene var.

I tårnet havde man til opgave at kommunikere med piloterne og flyvelederen ved siden af, så flyene på jorden ikke stødte sammen. Første dag var der 3 min. mellem startende og landende fly. Anden dag 2 mellem landende og 3 mellem startende - tredje dag 2 min. mellem begge. Så begynder der altså at være nogle fly at holde styr på for flyvelederen. Et landende fly kalder op til landingsflyvelederen på "niner miles final" - tre minutter før landing. Flyet skal have landingstilladelse senest på 3 miles final (1 min. før) - I dette øjeblik kalder det næste fly jo op til Kastrup Tower. Samtidig er der fly, der er landet, som skal guides ind på de rigtige gates. Hvis man endnu ikke har modtaget gatenummer på et fly, skal det parkeres et sted, hvor det ikke spærrer for de næste fly. Altsammen skal man holde styr på ved hjælp a "strips", som man skriver på i tårnet.

Startflyvelederen bliver ligeledes kaldt op af piloten: fx. "SK543 request taxiinstructions from gate xx to runway in use." Så skal flyvelederen melde tilbage med ruten ud til den pågældende bane. Skal han krydse landingsbanen i brug, skal han have tilladelse af landingsflyvelederen. Senest når flyet holder ved startbanen, skal han have læst destination, flightlevel og sqwuak højt. Alle kommunikationer skal kvitteres ved tilbagelæsning. Et eksempel herpå er: (flyvelederen) "Sterling 721, cleared to Frankfurt, flightlevel tree one zero, sqwuak 2350." (Sqwuak er en 4.cifret kode som alle fly har) Piloten kvitterer med: Cleared to Frankfurt , flightlevel tree one zero, sqwuak 2350, Sterling 721."

Min opfattelse af det var, at det var meget mere stressende at sidde som landingsflyveleder end starter. Dels er det lidt sværere at bede et fly i luften om at "Stand by", end et fly på jorden. Samtidig vidste man ikke altid, hvor flyet skulle parkeres - dette problem har startflyvelederen jo heller ikke. Det korte af det lange er, at det er meget vigtigt at samarbejde med de andre på holdet! - Det syntes vi også, vi var kanongode til - at vi så ikke kunne bruges som flyveledere, er jo deres problem - de ved ikke, hvad de gik glip af.

Ja, det er ingen hemmelighed, at ingen fra mit "hold" bestod. MEN vi "lånte" et af de små modelfly, da vi skulle rejse hjem.


Den, der har flyveren, er ansvarlig for at samle os allesammen igen. Jeg havde den indtil maj - og nu skal vi ses igen til september!! At være til denne prøve har jeg på ingen måde fortrudt, man kom så tæt på hinanden, at vi, da vi gik derfra, følte, vi havde kendt hinanden meget længere end bare de 3 dage. Kanon fornemmelse!

Havde vi bestået, skulle vi til psykologsamtale/test dagen efter - og til sidst en halvdags helbredsundersøgelse. Dette var vejen gennem nåleøjet, bare ikke for os.